Ny stråtækt fynsk idyl:

Skønheden kommer også inde fra

Det er nu muligt at lave brandsikring af stråtage på stort set samme niveau, som gælder for faste tage

Meget foregik, som det er foregået gennem århundreder, men hvad brandsikringen angår, er det benyttede produkt så godt som nyt og faktisk lidt af en revolution for tækkefaget. Det er en medvirkende årsag til, at en fynsk bygherre har valgt stråtag til sit nybyggede hus, der ligger naturskønt et sted på den fynske kyststrækning.

Med den nye Sepatec brandsikring, der blev lanceret for blot fire år siden, kommer skønheden ved en stråtækt idyl nu i høj grad også inde fra, påpeger tækkemand og formand for Dansk Tækkemands Laug, Henrik Henriksen, som fik opgaven med at lægge det 700 kvm store stråtag i april og maj 2007 af bygherrens arkitekt, Arkitektfirmaet Steen Skovmand ApS.

– Med Sepatec er vi i stand til at lave brandsikring på næsten samme niveau, som gælder for et fast tag. Det giver stor tryghed for beboerne i stråtækte huse, og for faget er Sepatec intet mindre end et scoop, siger Henrik Henriksen.

Sepatec brandsikringen, en 600 grams hvid glasfiberdug, spændes ud under selve stråene og lukker af for luften på undersiden af taget. Det bevirker, at der kun kan opstå minimale gløder i overfladen, hvorfor tidligere tiders problemer med flyveild, strålevarme og eksplosionsagtige brande praktisk taget er løst. Samtidig slipper man for den noget mere besværlige oplægning af gipsplader og isoleringsmateriale, der længe har været måden at brandsikre på.

Glasfiberdugen bidrager desuden til en bedre udluftning af stråtaget end tidligere kendte brandsikringssystemer.

Forsikring uden tillæg

– Statistisk set brænder der forholdsmæssigt færre huse med stråtag end med fast tag, og hvor det tidligere var sådan, at forsikringspræmien blev ganget med syv, kan man i dag i flere forsikringsselskaber forsikre stråtag uden tillæg, altså til samme pris som fast tag, fortæller Henrik Henriksen og tilføjer:

– På branchens vegne håber jeg, at Sepatec brandsikring vil gøre det muligt at få nedsat byggeafstanden til skel og vejmidte for stråtækte huse til mindre end de 10 meter, der i dag er kravet jævnfør Bygningsreglementet.

Blot er det vigtigt at sikre, at Sepatec glasfiberdugen monteres rigtigt. Derfor er der netop afholdt en kursusrække i brugen af denne nye brandsikring.

Rumænske tækkerør

Hvad alt andet angår, er stråtaget på den nye fynske idyl traditionelt opbygget. Materialet er rumænske tækkerør, der bedre end langhalm kan tåle bevægelsen mellem fugtighed og udtørring under solens påvirkning og ikke eroderer i nært samme tempo som halm. Rørene er fastgjort efter skruemetoden (binding ved hjælp af korte rustfri tråde omviklet en skrue, som er skruet fast i lægterne, og en 4 mm galvaniseret fjederstål). Rygningen er i bedste fynske stil lavet af halm, trådnet og kløvet egetræ, som giver en æstetisk afslutning og beskytter toppen af rørene.

Omkring de to markante skorstene er der tækket helt ind til skorstenene og lagt kobber i for at beskytte mod slagregn. For hvert bind er der lagt et stykke kobber ind. En slim line-løsning, der er lidt dyrere, men også kønnere, og rensning af skotrender undgås.

Alle fem kviste er udført med blindkarm af tækkemanden, hvorefter tømreren er kommet til og har monteret vinduerne.

– Ved at lave blindkarme kan vinduerne senere hen udskiftes, uden at det hele ”falder fra hinanden”, pointerer Henrik Henriksen, der kun ærgrer sig over én ting i forbindelse med nybyggeriet. Nemlig at tagets hældning kun er på 48°, hvilket skyldes et kommunalt krav om maksimalt otte meters byggehøjde, samtidigt med at huset er designet med et ”kinesersvej” ved tagfoden.

Hældning lig levetid

– Jo mere fald et stråtag får, jo længere levetid får det. Hældning er lig med levetid. Den ideelle hældning er 50° og opefter, men alt for ofte ender vi nede omkring de 40° på grund af kommunale krav til byggehøjden. Det kan blive et stort problem for vores fag, for får vi ikke styr på levetiden, risikerer vi at slå faget ihjel. Fra Dansk Tækkemands Laugs side har vi råbt vagt i gevær, siger Henrik Henriksen.

Den forventede levetid på 40 år trues i særlig grad af alger, der nu på grund af klimaændringerne også formerer sig om vinteren. Samtidig har algeproblemet byttet om på, at det nu er nordsiden af et stråtag, som er mest udsat. Før hen var det sydsiden. Problemet med disse mikroorganismer er, at de binder fugten.

– På grund af det globale problem med gylle i landbruget er der megen kvælstof i luften, og kvælstof er gødning for alger. Da vi samtidig fjerner svovl fra luften, stimulerer vi yderligere algevæksten, fordi svovlen kunne fjerne algerne, påpeger Henrik Henriksen.

”Verdens bedste klimaskærm”

Generelt set beskriver han stråtag som et fantastisk supplement til de faste tage. Oven i købet er det ”verdens bedste klimaskærm”, fastslår den fynske tækkemand, fordi der er køligt inde under taget om sommeren og lunt om vinteren. Den maksimale temperatursvingning på et døgn er 8°. Med andre tagmaterialer er udsvinget langt større. Desuden støjdæmper et stråtag ganske betragteligt.

– Hvor stråtag tidligere var et fattigmandstag, handler det nu mere om livsstil. For det meste bevarer og fornyr man stråtag på gamle huse, ligesom det især lægges på fritidshuse, men generelt er tendensen for opadgående. Det sker dog sjældent, at der vælges stråtag til et nyt hus som det, vi var med til at bygge sidste år, fortæller Henrik Henriksen, hvilket, påpeger han, kan skyldes, at næsten ingen tegnestuer har viden om stråtag og derfor fravælger det. I det konkrete tilfælde fra Sydfyn var der dog tale om en arkitekt, som har stor viden om stråtag og bruger det, når muligheden er til stede.

Hvorfor stråtag?

Hvorfor det blev stråtag, kan arkitekt MAA Steen Skovmand berette om.

– Bygherren ville oprindeligt have restaureret et gammelt stråtækt hus på sin store naturgrund, men der var ikke megen substans i den løsning. Restværdien stod slet ikke mål med udgiften. Konklusionen blev, at der skulle bygges et nyt hus, og at det skulle have en bedre placering på grunden end det gamle. Huset skulle passe ind i landskabet og stilen på stedet med respekt for, at det skulle ses så lidt som muligt. Stråtag er en del af den fynske natur, og da bygherren, naturfredningsmyndighederne, regionen, kommunen og vores arkitektoniske vurdering alle pegede på stråtag, blev det strå, fortæller Steen Skovmand og fortsætter:

– Det er et 250 kvm stort hus i engelskpræget cottagestil med helvalmet tag. Alle materialer er naturmaterialer. Murene er ”hvidkalket” ved hjælp af indfarvet mørtel, og arkitektonisk brydes det store tag med en reces og to valmer skudt ind i hinanden, hvilket giver et spil – en tre trins-effekt – sammen med den fritstående garagebygning.

Steen Skovmand har denne slutbemærkning:

– Når noget ligger naturmæssigt så skønt, som der her er tale om, er stråtag et naturligt valg. Strå kan i sin form og farve tilpasses over alt og kan sågar smyges rundt om hjørner.